Annoncer
Fjellerup Indre Mission

30. juli

Byvandring i Fjellerup med intro i kirken 19.30 og afslutning med kaffe og kage i Fjellerup missionshus (se Fjellerupguiden side 53) 

12. august

Rengøring i missionshuset

Vi mødes til rundstykker kl. 9.30 og går derefter til den med rengøring af missionshuset. 

4. september

Møde v. Simon Bakbo Laursen, Århus

Emne: ”Peter” 

13. september

100 års jubilæum

(Nærmere program følger) 

5. oktober

Oktobermøde i Fjellerup kirke og missionshus.

(Nærmere program følger) 

6. november

Møde v. Peter Leif Mostrup Hansen, Randers

Emne: Mefiboshet (og David) 

8. nov

Efterårsmøde i Grenå.

(Nærmere program følger) 

4. december

Møde v. Knud Dalsgaard Hansen, Århus

Emne: ”Johannes Døber” 

8. december

Familieaften med fællesspisning

Tale for børnene v. Lise og Erik Kahr, Randers 

Til eftertanke:

Her ved siden af mig i skrivende stund, ligger vores alle sammens lillesøster og leger på sit legetæppe. Hun er seks en halv måned og var en stor gave og overraskelse for os andre fem, da hun pludselig var på vej. Hun er så kær. Hun vender sig efter de forskellige ting, pludrer og putter dem i munden. Ser vi på hende, får vi et stort smil. Vi kan ikke andet end fryde os over hende, når vi ser på hende. Vores kærlighed til hende har absolut intet at gøre med, hvad hun kan præstere, hvordan hun ser ud eller, hvad hun laver. Vi elsker hende, fordi hun er vores.

På samme måde fryder Gud sig over dig, når han ser på dig. Du er hans elskede skabning, hans øjesten. I Esajas Bog kap. 43 v. 4 siger Gudfader til dig: 

”Du er dyrebar i mine øjne, højt agtet og jeg elsker dig.” 

En gang var der fjendskab mellem Gud og mennesker, det er der ikke mere pga. det fantastiske Jesus gjorde på korset for os alle. Hør blot, hvad der står i Johannesevangeliet kap. 16 v. 3: 

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn. For at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.” 

Indre Mission i Fjellerup er en folkekirkelig forening, som hviler på det evangelisk lutherske grundlag. 

Vi er et fællesskab af kristne, som samles omkring sang, forkyndelse, bøn, kaffe og hygge. Vi har besøg af talere fra forskellige sammenhænge.

Vi håber, at alle må føle sig rigtig velkommen uanset tilhørsforhold. 

Enhver er hjertelig velkommen!!! 

Møderne er hver den første mandag i måneden kl. 19.30 og de foregår i Fjellerup Missionshus.

Er der ændringer i dette, vil det fremgå af programmet.

De øvrige mandage kl. 19.30 er der bedemøde hos Tove og Hans Jørgen Larsen, Strandparken 42. 

Der er kvindefællesskab en hverdagsaften om måneden fra 19.30 – 21.00 rundt i private hjem. For mere info kontakt Bente Hansen 

Har man forslag eller spørgsmål, kan de rettes til bestyrelsen for Indre Mission i Fjellerup.

 

Formand Birthe Willumsen(bmwillumsen@gmail.com)        23322556

Næstformand Bente Hansen (bentekhansen@gmail.com)   25139512

Kasserer Flemming Kousholt (fl.kousholt@nrdn.dk)           30247679