Annoncer
Juletraditioner

Julekalenderens historie

Hvor mange dage er der NU til jul?
  Af juleinspektør Jens Ingvordsen
 
  At vente har altid været svært for børn og barnlige sjæle... og især da op   til jul. Først venter man med længsel på, at det skal blive den 1. december.   Dernæst på med stadig stigende længsel at vende kalenderbladet med det   magiske tal: 24.
  Børn er utålmodige. Hele tiden lyder spørgsmålet: Hvor mange dage er der nu   til jul?
  Med en kalender kan børn selv tælle dagene frem til den store aften. Og   kalendere, eller tælle-dage-redskaber, kan være meget forskellige. I dag gør   vi brug af både kalender lys, lågejulekalendere, adventskranse,   pakkekalendere og skrabekalendere.
  I den elektroniske verden findes der såvel TV- som computerbaserede
  julekalendere for både børn og voksne.

julekalender_thumb.jpg

Danmarks   ældste julekalender, Børnenes Jule-Kalender, er fra 1930. Det er en   afrivningskalender med dato, farvelagte tegninger og tre små julevers.

Primitivt – men det virker
  Et lys med 24 vandrette inddelinger er en primitiv tidsmåler, men den virker.   Hjemmelavede kalenderlys var i brug i al fald fra 1930'erne. Man købte ganske   enkelt et passende lys og forsynede det med vandrette, farvede streger. Først   i 1942 begyndte danske lysfabrikker at fremstille kalenderlys eller datolys.
  En anden måde at tælle dagene på er den trykte julekalender med nummererede   låger. Den første danske julekalender af denne art blev fremstillet i 1932,   men ideen blev udviklet i Tyskland i 1903. Bag lågerne var der tegnede   motiver med relation til julen… og den periode, hvor kalenderen blev   fremstillet!
 
  En sputnik bag lågen
  For eksempel var det ganske normalt i årene efter opsendelsen af den   første russiske sputnik i 1957 at afbilde en nisseraket. Lågekalenderen blev   i 1950'erne lavet som både en-, to- eller tre-dimensionelle. Sidstnævnte   kalendere var typisk bygninger til placering på bordet, så de kunne fryde   øjet fra alle sider. De seneste år indeholder en del lågekalendere et stykke   chokolade, oftest af meget tvivlsom kvalitet.
 
  Adventskransens lys
  Grundtvigs prægtige nytårssalme ”Vær velkommen, Herrens år” bliver sendt   i fjernsynet hver nytårsaften, når det gamle år viger for det nye. Herrens år   hedder på latin Adventus Domini, hvorfra adventskransen har fået sit navn.   Det nye kirkeår, som starter første søndag i advent, betyder, at man de næste   4 uger skal gøre sig parat til juleevangeliets budskab om Herrens komme.   Adventskransens 4 lys repræsenterer de 4 adventssøndage.
  Når alle 4 lys er tændt, burde det være jul, men nej! Det kan være meget   svært at forklare familiens små poder, at med 4 tændte lys kan der alligevel   være helt op til 6 døgn endnu…

 Nissepige.jpg

Nissepige   fra cirka 1950-55.

Pakkekalenderen holder sit indtog
  I tiden efter Anden Verdenskrig slog en ny ide an. Man lavede selv eller   købte en lang kalender af stof til at hænge på væggen. Ved de 24 tal var   enten små lommer til at placere en lille gave eller med påsyede ringe til at   hænge gaverne i. Pakkekalenderen var født! Mange forretninger annoncerer med   meget billige gaver til julepakkekalenderen, som regel blyanter, viskelæder,   tuschpenne og lignende. Denne gavekalender bliver nu også anvendt af voksne.   I en tid, hvor mad og drikke går hånd i hånd, er det således meget yndet at   forære bort en pakkekalender, hvor gaverne er forskellige øl eller   miniature-spiritusflasker.
  Også skrabekalendere er meget udbredte. Her kan man både tælle dagene til   juleaften og samtidig drømme om at vinde den store gevinst til indkøb af   ekstra julegaver til hele familien eller sig selv.
 
  Julekalenderen går til fjernsynet
  Siden 1962 har fjernsynet i december måned vist en julekalender for børn.   Til jule-føljetonen kan man købe en trykt lågekalender; en del af overskuddet   ved kalenderens salg går til at hjælpe børn i u-landene. Fjernsynets   julekalendere er alle skåret over samme læst.
  Julen er truet, og nogen skal gå grueligt meget igennem. Men til sidst går   kabalen op, og så bliver det alligevel jul i det lille hjem.
  En af klassikerne i denne genre er Jul i Gammelby, som DR sendte første gang   i 1979 og siden har genudsendt i 1983 og 1994. Mange af gæsterne i Den Gamle   By har første gang stiftet bekendtskab med museet gennem denne julekalender.
  Siden TV-markedet blev mere frit i Danmark, er der ingen mangel på   julekalendere for børn, unge og voksne. Faktisk er udvalget af forskellige   former for julekalendere i dag så stort, at skulle man beskæftige sig med dem   alle, ville der dårligt være tid til overs til at forberede sig til julen…

http://www.historie-online.dk/special/jul/kalender.htm