Fjellerup Bygade 44

Det er et gammelt fodermesterhus, der hørte under Fjellerup Østergård. En af fodremestrene var Marinus Rasmussen og Elisabeth kaldet Lise. De boede i huset fra 1907 til hans død i 1916. En af de sidste fodremestre var Fodermester Pedersen og Anny. Hun var polak. Da avlbygningerne blev revet ned i 1952 flyttede de til et baghus på Lunøgården. Da han døde flyttede Anny til Silkerborg. Det fortælles at hun medbragte en schæferhund til Silkeborg, men 3 uger efter dukkede hunden igen op i Fjellerup. Herefter boede Kiel i fodermesterhuset. Konen arbejdede på pensionatet på Østergård, mens han var ansat som karl. Herefter lejede murer Kurt Rasmussen huset og i 1965 flyttede Niels og Vera Andersen ind i huset. De boede der indtil huset blev det solgt til fhv. landpost Erik Rasmussen. Han og sønnen Andres byggede en stor garage og reparerede biler samt indrettede oplagsplads for gamle biler øst for huset.I 1978 overgik huset til sønnen Anders Frost Rasmussen. I 1994 købte Peder Mahs huset på tvangsauktion.